Apply now »

If you are a current DSV employee and interested in a position in another country, please contact your Human Resource representative to discuss the process and requirements of applying.

Job Req Number:  80139 
Time Type: Full Time

Vi søger en engageret og dedikeret QHSE Specialist til at styrke vores team og bidrage til administrering, vedligeholdelse og udvikling af vores ledelsessystemer i DSV, Danmark.

Vi er et passioneret og dedikeret QHSE-team bestående af 7 kolleger, placeret i Hedehusene og Aarhus (fra 1. september 2024, Horsens), der sammen servicerer 17 lokationer i Danmark inden for kvalitet, miljø, sikkerhed og arbejdsmiljø. 

En betydelig del af vores arbejde indebærer at være til stede på lokationerne, hvor vi kan danne tætte relationer med vores kolleger og få førstehåndsindsigt i de udfordringer, de står overfor. Dette giver os mulighed for at tilpasse vores rådgivning og assistance til de specifikke behov på hver lokation.

Kan du se dig selv i denne hverdag?
Omdrejningspunktet i stillingen, består i at bidrage til at sikre, at QHSE forbliver en integreret faktor i organisationens arbejdsmetoder og processer.
Mere konkret indebærer stillingen, at du:

  • Implementere politikker, procedurer og retningslinjer inden for QHSE.
  • Gennemføre regelmæssige evalueringer og audits af eksisterende QHSE-systemer for at identificere områder til forbedring.
  • Drive bevidsthed af QHSE i organisationen for at sikre, at alle medarbejdere er opmærksomme på og i stand til at efterleve virksomhedens standarder.
  • Samarbejde direkte med kolleger på tværs af lokationer for at fremme udviklingen af ledelsessystemer og sikre en ensartet implementering af QHSE-standarder.
  • Rapportere regelmæssigt om QHSE-ydeevne og fremskridt til ledelsen og andre interessenter.
     

Du har styr på detaljen
Vi forestiller os, at du har en solid erfaring inden for QHSE, og gerne inden for logistik eller spedition. Vi leder efter en kollega, som går op i kvalitet og detaljer, og som samtidig, selvstændigt driver opgaverne, i samarbejde med kollegaer i organisationen. Vi ser gerne, at du har nogle af følgende kompetencer:

  • Erfaring med ISO 9001, 14001 og 45001 og dokumenteret auditor-erfaring.
  • Evne til at forstå og implementere komplekse regler og standarder.
  • En proaktiv tilgang til problemløsning og en forpligtelse til kontinuerlig forbedring.
  • Nysgerrig og tilpasningsdygtig med en evne til at tilpasse løsninger til forskellige situationer.
  • Stærke kommunikationsevner på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt.
     

En spændende mulighed
Du får her mulighed for at være en central figur i styrkelsen af QHSE i en dynamisk, præstations- og vækstorienteret organisation. Der er også god mulighed for personlig og faglig udvikling, i et inkluderende og støttende arbejdsmiljø. 

Vi er stolte af vores team og den indsats, vi lægger i at sikre, at vores organisation overholder de højeste standarder. Hvis denne rolle lyder som noget for dig, og du er interesseret i at være en del af vores innovative team, opfordrer vi dig til at ansøge, og være med til at forme den fremtidige udvikling af vores organisation.

Placering: DSV, Hedehusene eller Aarhus (Aarhus kontoret flytter til helt nyt domicil på Mossvej, ved Horsens fra september 2024)

Kunne du tænke dig at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior manager, Head of Management System Denmark, Irene Weyergang, på +45 2220 4294. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.



 

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

open/close

Job area:  Quality

Quality assurance manager - Quality, Health, Safety and Environment

Aarhus C

Apply now »