If you are a current DSV employee and interested in a position in another country, please contact your manager and Human Resources representative to discuss the process and requirements of applying.

Speditør til procesoptimering og best practice

Freight Forwarding

Job Req Number:  28955 

Kunne du tænke dig en helt ny stilling, du selv kan være med til at forme? En stilling, hvor du får en helt central rolle i at optimere processer og skabe best practice, så dine kolleger får en endnu lettere hverdag?


”Det er en rolle med stort udviklingspotentiale, og da du bliver specialisten på området, får du virkelig mulighed for at gøre en forskel. Du bliver hverdagens helt i afdelingen, når der bliver skabt mere tid og bedre synergier,” fortæller din kommende leder Henrijette Hansen, Wind Components and Industrial Projects.


En afdeling rig på processer og socialt sammenhold

I Wind Components and Industrial Projects varetager vi logistikken af de standardkomponenter, som bruges i forbindelse med at bygge en vindmølle, dvs. at vi er først på byggepladsen, inden de store møller ankommer, og vi er de sidste på byggepladsen, når møllerne er rejst. Vi er 35 kolleger fordelt på 4 teams, som håndterer hhv. global forhandling af priser og rater, global returlogistik af transportudstyr samt vej- og søbaseret transport, hvilket indbefatter im- og eksport af vindmølledele til produktionen samt industrigods. Vi arbejder derfor rigtig bredt – med store volumener og mange processer.


”Vi har en rigtig god stemning og et godt socialt sammenhold. Vi spænder bredt både i forhold til kompetencer og erfaring, og så ved vi, at vi er bedst, når vi arbejder sammen og hjælper hinanden,” forklarer Henrijette.


Vær spydspids på best practice

I denne nyoprettede rolle får du rig mulighed for at tage dine analytiske briller på for at se, hvordan vi hele tiden kan gøre tingene smartere. Derfor får du også til opgave at etablere systemer, køre forbedringer, lave SOP’er og arbejde med lean.


Helt konkret kommer du i tæt dialog med de 4 teams omkring arbejdsprocesser og behov for forbedringer. Men du vil også få en tæt dialog med vores kunde, som vi har en partnerskabsaftale med. Her skal vi nemlig have skabt et flow, systemer og rutiner, som sikrer, at vi leverer hos kunden på den bedste, mest effektive måde.


Kom som det første med på et nyt projekt

I første omgang skal du være med til at skabe en helt ny proces på Site Parts – altså på hvordan vi får vores komponenter til vindmølleinstallation fra lastested til endeligt leveringssted i hele verden. Du vil derfor få en bred berøringsflade, da dit arbejde rækker ind i regioner hos både DSV og vores kunde globalt. Når projektet er i mål, vil du ligeledes facilitere vedligeholdelse, så vi konstant er up to date på best practice.


”Du får base i Aarhus, men på sigt kan der komme rejseaktivitet for at møde regionsansvarlige i hele verden eller se operationen på tæt hold. Du vil også få muligheden for at lave forbedringsprojekter på tværs af vores teams i Aarhus,” siger Henrijette.


Logistikbaggrund med erfaring i best practice

  • Du har en baggrund inden for spedition og logistik.
  • Du har en solid forståelse for, hvordan gods flytter sig, og alle de processer, der indgår.
  • Du har dokumenteret erfaring med best practice og/eller lean.
  • Du taler og skriver flyende engelsk, og det er et stort plus, hvis du også kan dansk.


”Du forstår at samarbejde med forskellige mennesker og på tværs af kulturer. Og så er det vigtigt, at du er nysgerrig, og altid søger at finde den bedste løsning ud fra det udgangspunkt, du ser på,” slutter Henrijette,


Kunne du tænke dig at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Henrijette Hansen på +45 8936 4454. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.

 

DSV - Global Transport and Logistics

 

DSV leverer nogle af de allerbedste resultater inden for transport- og logistikbranchen. I driften såvel som alle øvrige funktioner arbejder 55.000 medarbejdere i mere end 80 lande dedikeret på at yde den bedst mulige service og skabe store kundeoplevelser. Hvis du har drive og talent og er klar til at tage ansvar, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

 

Læs mere på www.dk.dsv.com og www.dsv.com.

open/close