Ansøg nu »

Hvis du er en nuværende DSV medarbejder og er interesseret i en stilling i et andet land, så kontakt venligst din HR Partner for, at gennemgå processen og kravene for at ansøge.

Job Req Nummer:  85756 
Deltid / Fuldtid: Full Time

 

 

 

Med handlekraft, overblik og en indre GPS

I DSV samler vi på dygtige og interesserede medarbejdere! I vores afdeling udfører vi transporter  for mange nationale og internationale kunder. Vi oplever en stigning i efterspørgslen fra vore kunder med , hvorfor vi søger en dedikeret speditør/disponent med talent for at tænke ud af boksen og skræddersy kreative transportløsninger af overdimensioneret gods.


Vi kan tilbyde dig spændende arbejdsopgaver samt karrieremuligheder, som du med din stærke faglighed og resultater, selv er med til at forme. Det falder dig naturligt, at arbejde tæt med dine kollegaer i mindre teams, hvor gensidig sparring og tillid – og ikke mindst et positivt, humørfyldt mindset er afgørende.


Skræddersyede løsninger og kundeansvar

Udgangspunktet er fra vores kontor i Esbjerg, hvor du får du selvstændigt ansvar for at varetage skræddersyede transportløsninger til vores vigtigste kunder indenfor overdimensioneret gods. Her kræver det ofte planlægning af nødvendige færger, passager af broer, tunneller mv. Almindelige vejtransporter er naturligvis også en del af dagligdagen – alt dette afstemmes i tæt relation med den enkelte kunde. Det er afgørende, at du handler og prioriterer hurtigt, da der jævnligt kommer nye opgaver ind. Transporterne er primært i Danmark /EU, hvor du får ansvaret for hele processen - fra første møde med kunden til sendingen er leveret.


Du er en succes, når du inden for det første halve år:

  • Prissætter, planlægger og sørger for afhentning og pakning af trailere og udstyr.
  • Indhenter de nødvendige tilladelser til lovlig transport af forsendelserne.
  • Tilsikrer, at trækkere, trailere og andet udstyr er tilstrækkeligt til at udføre opgaven professionelt.
  • On Site planlægger og sikrer løbende rapportering samt endelig afrapportering til kunden.
  • Kontinuerligt optimerer arbejdsprocesser og -flow.


Transportplanlægger med styr på detaljer og talent for skæve løsninger

Vi forventer, at du har dokumenteret erfaring fra planlægning af overdimensioneret gods og lignende opgaver. Flere års erfaring er ikke afgørende for os – måske har du arbejdet nogle få år inden for feltet, men har med dit ’købmandskab’ og detaljesans for økonomi og planlægning allerede leveret mærkbare resultater. Det er netop din motivation og sult efter at gøre en forskel for vores kunder, vi finder særlig interessant.


Interesseret? Fantastisk!

Du er velkommen til at kontakte Brian Schmidt, General Manager (45) 79187861, hvis du vil vide mere om stillingen og dine muligheder i DSV. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV via nedenstående link snarest muligt. Vi behandler ansøgninger løbende og i al fortrolighed. 

 

 

 

 

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

open/close

Stillingskategori:  Freight Forwarding

Speditør/disponent til projektkørsel i ind- og udland

Esbjerg

Ansøg nu »