Job Req Number: 104354
Time Type: Full Time
– og vær med til at sikre kvalitet i verdensklasse inden for GDP og QHSE!
Vil du være med til at sikre kvalitet i verdensklasse? Hos DSV, en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder, har vi en ambition om at levere sikre og effektive løsninger til vores kunder – hver dag. Nu søger vi en Quality Assurance Manager med erfaring inden for ROAD GDP til at styrke vores QHSE-team i Hedehusene.
Dit ansvar – gør en forskel i en spændende rolle
Som en del af vores team får du ansvaret for at administrere, udvikle og optimere vores ROAD GDP- og QHSE-ledelsessystemer. Samtidigt bidrager du til at løse QHSE-opgaverne på flere DSV-lokationer i Danmark inden for alt, der har at gøre med kvalitet, arbejdsmiljø, sikkerhed og miljø. Du vil være hands-on på lokationen, rådgive og sikre, at vores processer lever op til de højeste standarder.
Dine opgaver vil blandt andet omfatte:
- Sikre overblik over og overholdelse af GDP-regler og processer.
- Implementere nye standarder og retningslinjer.
- Håndtere og løse afvigelser (NCR/CAPA).
- Gennemføre selvinspektioner og leverandøraudits.
- Uddanne og træne medarbejdere i vores standarder.
- Deltage i kundeimplementeringer og sparring om SOP/IOP.
- Skabe stærke relationer og være en naturlig sparringspartner for kollegaer
Det tilbyder vi dig
Hos os bliver du en del af et innovativt og dynamisk miljø, hvor stilstand ikke er en mulighed, og hvor din rolle er afgørende for vores fælles succes.
Du får:
- Mulighed for at præge og videreudvikle vores GDP- og QHSE-ledelsessystemer.
- En alsidig hverdag med tæt sparring på tværs af teams og lokationer.
- Faglig og personlig udvikling gennem spændende projekter og opgaver.
- Et engageret team, der samarbejder og skaber resultater sammen.
- En moderne arbejdsplads i Hedehusene med fitnesscenter, padelbaner og en kantine i topklasse.
Som Director, Management Systems Irene Weyergang siger:
” Selvom vi er en stor organisation, føles den nærværende. Vi skaber værdi ved at rådgive fra lager til topledelse, sikre at vi passer på hinanden – og samtidig have en sjov og spændende hverdag, hvor vi løfter i flok.”
Om dig?
Du er en selvstændig, opsøgende og trives med at skabe relationer tværs af organisationen. Du er nysgerrig, grundig, og du formår at finde løsninger, der skaber værdi i praksis.
Vi forestiller os, at du:
- Har solid erfaring med GDP og WHO guidelines.
- Har erfaring som vejspeditør (fordel)
- Har erfaring med ISO 9001, 14001 og 45001.
- Erfaring som auditor er en fordel, men oplæring tilbydes.
- Taler og skriver dansk og engelsk flydende.
Klar til næste skridt i din karriere?
Hvis du kan se dig selv i rollen, vil vi meget gerne høre fra dig! Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Manager, QHSE –Healthcare DK/SE, Jakob H. Sørensen, på +45 4320 3404. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.
Bliv en del af DSV ROAD A/S – vi glæder os til at høre fra dig!
DSV – Global transport and logistics
At arbejde hos DSV betyder at spille i en helt anden liga.
Som en global leder inden for transport og logistik har vi været på en ekstraordinær vækstrejse. Lad os vokse sammen, mens vi fortsætter med at innovere, digitalisere og bygge videre på vores præstationer.
Med tæt på 160.000 kolleger i over 90 lande arbejder vi hver dag på at tilbyde solide tjenester og imødekomme vores kunders behov og hjælpe dem med at nå deres mål. Vi ved, at den bedste måde at opnå dette på er ved at tiltrække nye talenter, friske perspektiver og ambitiøse individer som dig.
Hos DSV ligger præstation i vores DNA. Vi arbejder ikke bare – vi sigter mod at forme fremtidens logistik. Denne ambition fremmer et dynamisk miljø bygget på samarbejde med teamspillere i verdensklasse, ansvarlighed og handling. Vi værdsætter inklusion, omfavner forskellige kulturer og respekterer hvert enkelt individs værdighed og rettigheder. Hvis du vil gøre en forskel, få kundernes tillid og udvikle din karriere i en fremsynet virksomhed – er dette stedet at være.
Start here. Go anywhere
- open/close
Bliv Quality Assurance Manager hos DSV