If you are a current DSV employee and interested in a position in another country, please contact your manager and Human Resources representative to discuss the process and requirements of applying.

Business controller, Global IT

Controlling/Reporting

Job Req Number:  41147 
Time Type: Full Time

Dette er din chance for at arbejde med controlling i et internationalt perspektiv og med stor kompleksitet. Vores organisation vokser og udvikler sig konstant, så hvis du trives med et dynamisk arbejdsmiljø, er dette stedet for dig.


DSV
I dag er DSV en af Danmarks største virksomheder med ca. 75.000 ansatte og med kontorer og faciliteter i mere end 90 lande. Med erhvervelsen af Agility GIL i august 2021 er koncernen i dag verdens tredjestørste globale speditionsselskab.


Teamet
Du vil indgå i et stærkt controlling team for Global IT som er på 8 personer (inkl. dig selv); seks Business controllere, en studentermedarbejder og en Senior Manager, der er ansvarlig for teamet. Controlling teamet arbejder løbende med udvikling og procesforbedringer og du vil også være en vigtig brik i denne rejse. Fokus er at agere som Finance Business Partner over for den øverste IT ledelse og bidrage med support og rapportering.


Din rolle
Som Business controller, vil du få mulighed for at byde ind med stærke regnskabsmæssige/controlling kompetencer og lysten til at effektivisere/standardisere. Du har erfaring med stakeholder management og ved hvad der kræves for at skabe værdi.


Dine primære opgaver vil være koncentreret omkring følgende:

  • Finance Business Partner for særskilte IT områder, som både er komplekst/omfangsrigt, og du vil have en meget stor international kontaktflade. Opgaven består både af controlling af de underliggende IT omkostninger, ressourceforbrug samt afrapportering til Global IT ledelsen, som både sidder i Danmark, men også i udlandet.
  • Tæt løbende sparring med IT ledelsen, herunder særligt omkring månedsrapportering med henblik på at kunne forklare afvigelser til budget, trends mv. Som en del af dette forventer vi, at du både er opsøgende og proaktiv af natur.
  • Opfølgning og udarbejdelse af økonomiske konsekvensberegninger af særlige undtagelser til den interne allokering af Global IT omkostninger, som skal godkendes af ledelsen i DSV. I den forbindelse vil der være behov for en tæt dialog og koordinering med øvrige Group funktioner.
  • Ad hoc opgaver og defineret projekter (effektiviseringer, procesforbedringer mv.)
  • Begrænset bogføring – dette varetages primært af det internationale SSC i Polen.


Business controller 
Med en løbende udvikling af den globale IT-organisation, vil du erfare stor kompleksitet, når du kommunikerer med kollegaer fra hele verden. Vi forventer, at du har en bred forståelse for tal, omkostninger og budgetter. Derudover er du en hårdtarbejdende holdspiller, med evnen til at arbejde selvstændigt. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du finder motivation i både tilbagevendende opgaver samt ad hoc opgaver med stramme deadlines. 


Ideelt set vil vi gerne have: 
 En kandidat (Cand.merc./HD) med nogle års erfaring som Business controller 

  • Proaktiv af natur og lyst til at effektivisere og tænke nyt
  • Engelskkundskaber på højt niveau, da engelsk er koncernsproget i DSV
  • Have IT flair og gode Excel kundskaber og kender du til SAP er det også et plus
  • Erfaring fra en lignende position inden for controlling af IT er også et plus


Er du klar til at komme om bord? 
Du får muligheden for at gøre en forskel og sætte dit eget præg på fremtiden. I DSV er der et dynamisk og uformelt miljø, hvor folk siger, hvad de mener. DSV har ambitiøse planer om fortsat vækst, som giver dig mange karrieremuligheder både nationalt og internationalt. Vi svarer gerne på eventuelle spørgsmål, du måtte have til stillingen og omkring dine muligheder i DSV. Du er velkommen til at kontakte Global IT Senior Manager Bjørn Nielsen +45 20 11 25 44.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning via linket herunder hurtigst muligt.
 
 

DSV – Global Transport and Logistics

 

DSV is one of the very best performing companies in the transport and logistics industry. 75,000 employees in more than 90 countries work passionately to deliver great customer experiences and high-quality services – as part of the operation or in a variety of supporting roles. If you have drive and talent and enjoy responsibility, we’ll give you the support you need to explore your potential and forward your career.

Read more at www.dsv.com

 

open/close