Apply now »

If you are a current DSV employee and interested in a position in another country, please contact your Human Resource representative to discuss the process and requirements of applying.

Job Req Number:  89459 
Time Type: Full Time

Har du erfaring med regnskab og finans, og er du klar til at udvikle dig sammen med os?

Så får du her chancen for at træde ind i en hverdag, der byder på faste regnskabsopgaver, masser af ad hoc-udfordringer og hovedansvaret for bruttoavance controllingen i vores Solutions selskab.


”Vores fornemste opgave er at supportere driften og sikre afrapporteringen til koncernen. Vi har faste arbejdsopgaver, men der opstår også løbende nye arbejdsopgaver i takt med at virksomheden, såvel som lovgivningen, udvikler sig, der er derfor gode muligheder for, at man kan udvikle sine kompetencer, samt få mulighed for mere ansvar” fortæller general manager Ulrik Gøtzsche.


Bliv en del af et socialt finansteam

Vores åbne kontorlandskab i Hedehusene byder på lækre og lyse omgivelser. Her slutter du dig til vores finansafdeling, hvor 10 hjælpsomme kolleger byder dig velkommen til et socialt team, hvor stemningen er god og sammenholdet stærkt.


Teamet består af et godt mix af forskellige profiler med varierende erfaringsniveau. Sammen servicerer vi vores 3 divisioner: Road, Solutions og Air and Sea inden for regnskab, controlling m.m.


Vi er et team, hvor man kommer hinanden ved, og der er plads til sjov, men selvfølgelig også seriøsitet og fordybelse,” uddyber Ulrik.


En hverdag med controlling

Som vores nye Financial Controller sørger du for, at tallene stemmer og går op i en højere enhed.

Du vil primært skulle løse mere eller mindre faste finansielle controlling opgaver for vores Solutions-division, og være en stærk business partner for ledelsen. Men du vil også komme til at løse økonomi- og regnskabsmæssige opgaver på tværs af divisionerne – og da vi er en del af en stor koncern med kontinuerlig udvikling, kan du desuden se frem til at skulle løse ad hoc-opgaver på mange forskellige projekter.


Helt konkret skal du: 

  • udføre controlling, blandt andet af bruttoavancen i Solutions-divisionen
  • udføre analyser af finansielle data og afrapportering af disse
  • agere stærk business partner overfor ledelsen, med en masse samarbejde og kommunikation
  • udarbejde rapporter og svare på økonomispørgsmål fra forskellige stakeholders
  • have ansvar for forskellige balanceposter og sikring af korrekt allokering af omkostninger


Selvstændig og kvalitetsbevidst økonomiprofil 

Vi er åbne for din baggrund, men vi forestiller os, at du har erfaring enten med revision og/eller finansiel controlling. Du elsker at nørde i detaljen, men du er også god til at overholde deadlines og bevare overblikket, og så har du: 

  • interesse og evner indenfor bogføring, analyser og regnskab
  • sans for detaljer og er ansvarsbevidst  
  • gode kommunikationsevner på dansk og engelsk, da vi er en international koncern
  • kendskab til SAP er det en fordel, men ikke et krav
  • erfaring med Microsoft Office pakken


Kunne du tænke dig at vide mere?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte General Manager, Finance, Ulrik Gøtzsche på +45 4320 4142. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.

 

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

open/close

Job area:  Controlling/Reporting

Financial Controller

Hedehusene

Apply now »