Job Req Number: 123380
Time Type: Full Time
Har du erfaring med IT-support, og motiveres du af at levere professionel service til både kolleger og ledelse i et internationalt miljø? Så har du mulighed for at blive en vigtig del af IT-teamet på DSV's hovedkontor i Hedehusene.
I rollen bliver du en central del af den daglige IT-support og sikrer, at medarbejdere og ledelse får en professionel brugeroplevelse gennem stabile IT-løsninger og høj service.
Om teamet og organisationen
Du bliver en del af den danske IT-organisation, som understøtter mere end 3.500 kolleger på tværs af over 20 lokationer i Danmark. Teamet består af 13 IT-supportere og specialister fordelt mellem Hedehusene og Horsens.
Sammen sikrer vi stabil drift af vores IT-infrastruktur og supporterer blandt andet computere, printere, netværk, mobiltelefoner og mødeudstyr i et primært Windows-baseret miljø.
Du bliver en del af et erfarent team med 7 engagerede kolleger i Hedehusene, hvor samarbejde, fleksibilitet og fælles prioritering af opgaver er afgørende for vores succes. Samtidig får du en bred berøringsflade gennem et tæt samarbejde med kolleger og funktioner på tværs af Enterprise Operations Services.
Om rollen: Onsite- og VIP-support
Din base bliver DSV's hovedkontor i Hedehusene, men du vil også levere support til øvrige lokationer på Sjælland. Rollen kombinerer bred IT-support med tæt samarbejde med ledelsen, og du får en vigtig rolle i at sikre en professionel brugeroplevelse på tværs af organisationen.
Dine primære opgaver bliver at:
- Yde 2nd level support til brugere på tværs af organisationen, fra daglige IT-udfordringer til teknisk support ved vigtige møder og aktiviteter
- Levere diskret, professionel og serviceorienteret VIP-support til vores ledelse med fokus på kvalitet, kommunikation og opfølgning
- Håndtere og løse supportsager, som eskaleres fra vores internationale Service Desk-teams, der både sidder i Polen og Filippinerne
- Bidrage til koordinering og prioritering af opgaver i tæt samarbejde med teamet og din leder
Du får en grundig introduktion til vores systemer, processer og arbejdsgange. Hverdagen er varieret, og rollen giver dig stor synlighed samt tæt kontakt med både medarbejdere, ledelse og samarbejdspartnere på tværs af organisationen.
Du kommer blandt andet til at arbejde med:
- VIP-support til ledelsen og andre nøglefunktioner i organisationen
- 2nd level support og walk-in support
- Teknisk support af auditorium og konferencelokaler
- Support og klargøring af mødelokaler og AV-udstyr
- Bestyrelseslokale og generalforsamlinger
- Informationsskærme og videovægge
- TV-studie 1 og 2
- Klargøring og support af laptops, stationære computere og arbejdsstationer
- Printere, herunder kontor- og labelprintere
- Mobiltelefoner og tilhørende udstyr
- Adgangs- og portsystemer
- Microsoft 365-applikationer og generel brugersupport
- Fejlfinding på arbejdspladser, herunder skærme, dockingstationer, kameraer og andet tilbehør
Har du erfaring med IT-support og en stærk sans for service?
Vi leder efter dig, der trives med at sætte brugeren i centrum og kommunikerer klart og professionelt, uanset om du hjælper en kollega, en leder, en IT-specialist i et andet land eller en ekstern samarbejdspartner.
Du er serviceminded, diplomatisk og bevarer roen, også når opgaverne haster. Samtidig er du nysgerrig på ny teknologi og motiveres af at finde de rigtige løsninger. Du tager ansvar, følger op og slipper ikke en opgave, før den er løst ordentligt.
Vi forestiller os, at du:
- har erfaring fra en IT-supportfunktion, gerne med onsite- eller VIP-support
- har en grundlæggende forståelse for IT-infrastruktur, hardware og netværk
- har kendskab til ITIL eller tilsvarende supportprocesser
- har erfaring med eller kendskab til teknologier som Active Directory, Microsoft 365, Teams, Exchange, SharePoint, Windows, netværk og telefoni
- arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- er proaktiv og vedholdende i din tilgang til problemløsning
- kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk
Hvorfor DSV
Hos DSV gør dit arbejde en reel forskel. Du bliver en del af en global virksomhed, hvor teknologi, samarbejde og service er afgørende for vores succes. Uanset om du understøtter et vigtigt ledermøde, en livestream eller en kollega med en teknisk udfordring, bidrager du til at holde DSV i bevægelse.
Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer i en international organisation med stærke karrieremuligheder.
Klar til at komme videre?
Ansøg i dag og bliv en del af et team, der holder verden i bevægelse.
Vi gennemgår ansøgninger løbende og opfordrer dig til at søge hurtigst muligt. Bemærk, at selvom ansøgningsfristen er den 25. august 2026, kan stillingen blive besat tidligere, hvis vi finder den rette kandidat. Du behøver ikke vedhæfte en ansøgning; det er nok, at du inkluderer en kort motivation i dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Manager, Regional IT Services, Huseyin Uysal på huseyin.uysal@dsv.com
DSV – Global transport and logistics
At arbejde hos DSV betyder at spille i en helt anden liga.
Som en global leder inden for transport og logistik har vi været på en ekstraordinær vækstrejse. Lad os vokse sammen, mens vi fortsætter med at innovere, digitalisere og bygge videre på vores præstationer.
Med tæt på 150.000 kolleger i over 90 lande arbejder vi hver dag på at tilbyde solide tjenester og imødekomme vores kunders behov og hjælpe dem med at nå deres mål. Vi ved, at den bedste måde at opnå dette på er ved at tiltrække nye talenter, friske perspektiver og ambitiøse individer som dig.
Hos DSV ligger præstation i vores DNA. Vi arbejder ikke bare – vi sigter mod at forme fremtidens logistik. Denne ambition fremmer et dynamisk miljø bygget på samarbejde med teamspillere i verdensklasse, ansvarlighed og handling. Vi værdsætter inklusion, omfavner forskellige kulturer og respekterer hvert enkelt individs værdighed og rettigheder. Hvis du vil gøre en forskel, få kundernes tillid og udvikle din karriere i en fremsynet virksomhed – er dette stedet at være.
Start here. Go anywhere
- open/close
IT Supporter til DSV's hovedkontor i Hedehusene