Job Req Number: 108264
Time Type: Full Time
Har du erfaring fra transportbranchen og et skarpt blik for udvikling af stykgodsløsninger? Motiveres du af opsøgende salg, relationsskabelse og strategisk forretningsudvikling i en af verdens største logistikvirksomheder? Så har du muligheden for at blive vores nye Supply Chain Advisor (Business Development manager) hos vores Groupage organisation i Hedehusene.
Velkommen til DSV og Groupage
DSV er blandt de allerstørste logistikvirksomheder i verden med kontorer i mere end 90 lande. Vi levere effektiv og kvalitetsstærk service i samarbejde med dygtige kolleger, stærke driftsmiljøer og gennemarbejdede processer. Som Supply Chain Advisor (Business Development manager) bliver du en central medspiller i at udvikle vores stykgodsforretning i Groupage Danmark.
Vær bindeleddet mellem kunder, markedet og produktionen
I rollen som får du en nøgleposition i Groupage Hedehusene, hvor du arbejder både opsøgende og strategisk rettet mod vækst, udvikling og kundeoplevelse.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Facilitering og opsøgende salg
- Identifikation af nye emner
- Vedligehold af eksisterende kunder
- Tilbudsafgivning
- Marketingsmateriale
- Håndtering af tendere
- Markedsanalyse
- Nye produkter (HVO, EL, hjemmelevering, white glove leverancer)
- Sammenspil imellem Salg & Produktion
- First point of contact for salg
- Administration / overblik over on-going tendere
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har indgående kendskab til stykgodsnetværk
- Har erfaring med salgsprocesser og kundehåndtering
- Er IT‑kyndig og arbejder sikkert i Office-pakken
- Har god driftsforståelse og skaber tillid i samarbejdet
- Taler og skriver flydende dansk og engelsk
Høje ambitioner og en baggrund fra transportbranchen
For at lykkedes i rollen vil det være en fordel hvis du er kommercielt skarp, selvkørende og trives med opsøgende kontakt til både nye og eksisterende kunder. Du er god til at skabe langsigtede relationer, og så har du drivet til at hæve overliggeren for vores arbejde. Samtidig er du en holdspiller, der formår at bevare overblikket, også når tempoet er højt. Derudover formår du at indgå i tæt samarbejde med dine kolleger, hvor der altid er plads til et godt grin - også når det går stærkt.
En organisation med høj arbejdsglæde og stærk købmandskultur
Hos DSV ved vi, at vores medarbejdere er vores vigtigste ressource. Derfor lægger vi vægt på både faglig udvikling, trivsel og en sund work‑life‑balance. Du bliver en del af et dedikeret team, hvor samarbejde, humor og engagement er en naturlig del af hverdagen. Vi tilbyder topmoderne faciliteter, herunder fitnessrum, padelbaner og en kantine ud over det sædvanlige.
Lyder det som noget for dig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte General Manager Michael Paulli på tlf. 25542448 eller mail Michael.paulli@dk.dsv.com
Vi behandler ansøgninger løbende, så vi opfordrer dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt via linket.
Vi glæder os til at høre fra dig.
DSV – Global transport and logistics
At arbejde hos DSV betyder at spille i en helt anden liga.
Som en global leder inden for transport og logistik har vi været på en ekstraordinær vækstrejse. Lad os vokse sammen, mens vi fortsætter med at innovere, digitalisere og bygge videre på vores præstationer.
Med tæt på 160.000 kolleger i over 90 lande arbejder vi hver dag på at tilbyde solide tjenester og imødekomme vores kunders behov og hjælpe dem med at nå deres mål. Vi ved, at den bedste måde at opnå dette på er ved at tiltrække nye talenter, friske perspektiver og ambitiøse individer som dig.
Hos DSV ligger præstation i vores DNA. Vi arbejder ikke bare – vi sigter mod at forme fremtidens logistik. Denne ambition fremmer et dynamisk miljø bygget på samarbejde med teamspillere i verdensklasse, ansvarlighed og handling. Vi værdsætter inklusion, omfavner forskellige kulturer og respekterer hvert enkelt individs værdighed og rettigheder. Hvis du vil gøre en forskel, få kundernes tillid og udvikle din karriere i en fremsynet virksomhed – er dette stedet at være.
Start here. Go anywhere
- open/close
Supply Chain Advisor (Business Development manager) til Groupage Hedehusene