Ansøg nu »

Hvis du er en nuværende DSV medarbejder og er interesseret i en stilling i et andet land, så kontakt venligst din HR Partner for, at gennemgå processen og kravene for at ansøge.

Job Req Number:  124350 
Time Type: Full Time

 

 

Er du grundig, struktureret og motiveret af at få detaljerne til at gå op? Har du lyst til at blive en del af et vigtigt område indenfor international handel og logistik? Så er du måske vores nye kollega i DSV's toldteam i Horsens.

 

 

Start here. Go anywhere.

 

Som en del af DSV's toldkompetencecenter bliver du en del af et erfarent og hjælpsomt team, der understøtter både kunder og kolleger på tværs af organisationen. Du behøver ikke have erfaring med told fra starten. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, lærenem og motiveret for at opbygge specialistviden inden for et område, hvor kvalitet og præcision er afgørende.

 

DSV har en af Danmarks største toldafdelinger og håndterer opgaver inden for import, eksport, transit, toldoplag og rådgivning. Som toldkompetencecenter understøtter vi både eksterne kunder og forretningsområder på tværs af organisationen. Vi søger nu en engageret medarbejder med fokus på håndtering af vores toldoplag.

 

 

Bliv en del af et stærkt toldteam

 

 

Du bliver en del af et fagligt stærkt team, hvor samarbejde, videndeling og kvalitet er i centrum. Vi hjælper hinanden, deler vores viden og løfter i fællesskab opgaverne, også når tempoet er højt. Hos DSV prioriterer vi et godt arbejdsmiljø, fordi vi ved, at de bedste resultater skabes, når mennesker trives og arbejder godt sammen.

 

 

Om jobbet

 

 

Du bliver en vigtig del af vores toldteam, hvor vi sikrer korrekt og rettidig toldbehandling af varer til og fra toldoplag. Vi sørger for en grundig oplæring, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

 

  • Behandling af toldangivelser
  • Kontrol af oplysninger og dokumentation
  • Opfølgning på toldsager
  • Dialog med kolleger og eksterne samarbejdspartnere

 

 

Hvem er du?

 

Vi forestiller os, at du:

 

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • Trives med administrative opgaver, hvor præcision er afgørende
  • Bevarer overblikket og arbejder effektivt, også når der er travlt
  • Er analytisk og hurtigt kan sætte dig ind i nye regler, systemer og arbejdsgange
  • Tager ansvar og bidrager positivt til samarbejdet i teamet
  • Har erfaring fra en administrativ stilling eller en relevant uddannelse, fx handelsøkonom, logistikøkonom eller en kontoruddannelse med erfaring

 

 

 

Derfor vil du trives hos os

 

Stillingen passer til dig, der finder motivation i at arbejde med regler, processer og detaljer, og som sætter en ære i at levere et korrekt stykke arbejde første gang. Du er lærenem, kvalitetsbevidst og motiveres af at blive dygtigere inden for dit fagområde.

 

Erfaring med told er en fordel, men ikke et krav. Det vigtigste er din indstilling, lyst til at lære og evnen til at arbejde grundigt med opgaver, hvor detaljen gør forskellen. Til gengæld tilbyder vi en spændende rolle i et kompetent og hjælpsomt team, hvor du får mulighed for at udvikle stærke faglige kompetencer inden for et vigtigt område af international transport og logistik.

 

 

Er du interesseret?

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Katrine Schmidt på telefon 25 41 62 14.

 

Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, så snart vi har fundet den rette kandidat. Send derfor gerne din ansøgning hurtigst muligt via linket.

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

 

 

 

DSV – Global transport and logistics

At arbejde hos DSV betyder at spille i en helt anden liga.

Som en global leder inden for transport og logistik har vi været på en ekstraordinær vækstrejse. Lad os vokse sammen, mens vi fortsætter med at innovere, digitalisere og bygge videre på vores præstationer.

Med tæt på 150.000 kolleger i over 90 lande arbejder vi hver dag på at tilbyde solide tjenester og imødekomme vores kunders behov og hjælpe dem med at nå deres mål. Vi ved, at den bedste måde at opnå dette på er ved at tiltrække nye talenter, friske perspektiver og ambitiøse individer som dig.

Hos DSV ligger præstation i vores DNA. Vi arbejder ikke bare – vi sigter mod at forme fremtidens logistik. Denne ambition fremmer et dynamisk miljø bygget på samarbejde med teamspillere i verdensklasse, ansvarlighed og handling. Vi værdsætter inklusion, omfavner forskellige kulturer og respekterer hvert enkelt individs værdighed og rettigheder. Hvis du vil gøre en forskel, få kundernes tillid og udvikle din karriere i en fremsynet virksomhed – er dette stedet at være.

Start here. Go anywhere

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedIn, og Facebook

open/close

Stillingskategori:  Customs

Administrativ medarbejder til DSV'S toldteam

Horsens

Ansøg nu »