• Business Development Manager
  • Horsens

If you are a current DSV employee and interested in a position in another country, please contact your Human Resource representative to discuss the process and requirements of applying.

Job Req Number:  94159 
Time Type: Full Time

Har du lyst til en hverdag, hvor du opbygger kunderelationer og genererer salgsmuligheder? Har du lyst til at være produktekspert og formidle din viden til både kunder og kollegaer? Får du energi af at identificere markedsmuligheder?

Som globalt opererende funktion håndterer vi mere end 4 millioner forsendelser til mere end 220 lande. Vores team XPress Danmark består af 42 kolleger, der i fællesskab sikrer hurtige og effektive kurerløsninger. Et kritisk element i vores produkt er hastighed, og som eksperter i transportløsninger sørger vi for at kunden får netop den løsning som passer til dem.

 

Senior Team Lead, Business Development, Jonas Rørmose Marker fortæller

”I vores team er der en god energi og selvfølgelig et drive mod at vinde kunder. Vi kan alle sammen godt lide når det går lidt stærkt. Tonen er uformel og der er altid tid til at grine over en god joke.”


Opbyg relationer og generer salgsmuligheder
Som Business Development Manager, vil du have en hverdag med kunden i fokus, hvor målet er at opbygge relationer og genere salgsmuligheder. Teamet i Horsens fungerer desuden som eksperter i XPress produktet og du vil samarbejde med kollegaer i hele landet.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Opbygning af relation til potentielle kunder via telefon, mail samt besøg i samarbejde med sælgere
  • Vedligeholde den stærke kunderelation og sikre høj kundetilfredshed fra eksisterende kunder
  • Formidle din dybe produktviden som ekspert i XPress produktet 
  • Præsentation, forhandling og udarbejdelse af tilbud 
  • Opsnappe tendenser og identificere markedsmuligheder 

 

Senior Team Lead, Business Development, Jonas Rørmose Marker uddyber

”I tæt samarbejde med vores salgsorganisation og dine kollegaer i teamet vil du være med til at tiltrække kunder til vores XPress produkt.”


Mere om dig

Vi forestiller os, at du har en baggrund inden for spedition & salg, og trives at være i en kundevendt rolle. Desuden er det afgørende at du har viden om XPress produkter.

Du vil desuden beskrive dig selv som:

  • Opsøgende og kan lide at opbygge relationer
  • God til at kommunikere
  • Løsningsorienteret og finder altid den bedste løsning til kunden
  • Nysgerrig, undersøgende og identificerer nemt nye markedsmuligheder
  • Struktureret og bevidst om at skabe den gode kundeoplevelse


Du begår dig flydende på dansk – engelsk er et stort plus.

Om teamet fortæller Senior Team Lead, Business Development, Jonas Rørmose Marker

”Du bliver en del af et BDM-team af 4 kollegaer og vi har det til fælles at vi alle har et drive for at vinde kunder, så vi kan godt komme til at snakke meget forretning og diskuterer mange idéer. Som leder går jeg op i frihed under ansvar, så du har stor indflydelse på din dagligdag og så er der i DSV mange muligheder for både personlig og faglig udvikling.”


Kunne du tænke dig at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Team Lead, Jonas Rørmose Marker på tlf.+45 28970356. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.


 

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

open/close

Job area:  Business Development

Business Development Manager

Horsens