Job Req Number: 107426
Time Type: Full Time
Kunne du tænke dig at udforske intermodal transport og vejtransport i en rolle, hvor du har fingeren på pulsen i alle speditionsprocesser?
Bliv en del af DSV og træd ind i et internationalt miljø, hvor nytænkning og udvikling er i fokus. I denne rolle får du mulighed for både at præge dagligdagen i et socialt team og arbejde målrettet indenfor transport.
Som dine nye Manager, Mette Ølgaard Rasmussen, fortæller:
”I DSV tester vi ting af, og vores løsninger er noget, du ikke ser andre steder. Vi vil gerne være grønnere, og vores shortsea-løsning er et godt eksempel på det. Vores kerneområde er vejtransport, men vi sætter en ære i at kunne tilbyde forskellige løsninger. Her får du mulighed for virkelig at sætte dit præg.”
Hvad kan du forvente?
Lækre omgivelser og gode kolleger
Du træder ind i vores splinternye logistikcenter i Horsens og bliver en del af Frankrigsafdelingen, hvor 14 engagerede kolleger – fordelt på tre teams – står klar til at byde dig velkommen. De fysiske rammer matches af et stærkt arbejdsmiljø. Vi sparrer på tværs af import og eksport og hjælper hinanden, når der er brug for det.
Logistikcentret er designet med fokus på funktionalitet, æstetik og bæredygtighed og danner rammen om en moderne og inspirerende arbejdsdag.
Blandt andet får du glæde af:
- Lækker kantineordning
- Fitnessfaciliteter
- Udendørs padelbane
- En aktiv personaleforening
Få kundernes gods sikkert fra A til B
Som disponent i Frankrigsafdelingen følger du godset gennem hele transportcyklussen. Hverdagen er dynamisk, og du arbejder med flere opgaver parallelt i tæt samarbejde med resten af teamet.
Dine primære opgaver bliver at:
- Flytte gods via vej og shortsea
- Være i løbende dialog med kunder, vognmænd og chauffører
- Håndtere afregning af kunder, kreditering af vognmænd, økonomistyring og rapportering
Speditør med flair for udvikling og relations skabelse
Du er dygtig til at skabe, udvikle og fastholde relationer – både internt og eksternt. Du forstår godt købmandskab og kommunikerer klart og professionelt, så alle parter er opdaterede på processerne.
Du er initiativrig, tænker gerne nyt og trives i et temaorienteret miljø, hvor samarbejde og fælles ansvar er i centrum.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Er uddannet speditør eller disponent og har minimum et par års erfaring – gerne fra vejtransport eller intermodale løsninger
- Har god geografisk forståelse
- Arbejder struktureret og træffer beslutninger med både dømmekraft og handlekraft
- Er rutineret bruger af IT og Office-pakken samt behersker engelsk på et godt niveau
Kunne du tænke dig at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Manager, Mette Ølgaard Rasmussen på tlf. 25 41 77 52 eller mail, Mette.O.Rasmussen@dk.dsv.com.
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
DSV – Global transport and logistics
At arbejde hos DSV betyder at spille i en helt anden liga.
Som en global leder inden for transport og logistik har vi været på en ekstraordinær vækstrejse. Lad os vokse sammen, mens vi fortsætter med at innovere, digitalisere og bygge videre på vores præstationer.
Med tæt på 160.000 kolleger i over 90 lande arbejder vi hver dag på at tilbyde solide tjenester og imødekomme vores kunders behov og hjælpe dem med at nå deres mål. Vi ved, at den bedste måde at opnå dette på er ved at tiltrække nye talenter, friske perspektiver og ambitiøse individer som dig.
Hos DSV ligger præstation i vores DNA. Vi arbejder ikke bare – vi sigter mod at forme fremtidens logistik. Denne ambition fremmer et dynamisk miljø bygget på samarbejde med teamspillere i verdensklasse, ansvarlighed og handling. Vi værdsætter inklusion, omfavner forskellige kulturer og respekterer hvert enkelt individs værdighed og rettigheder. Hvis du vil gøre en forskel, få kundernes tillid og udvikle din karriere i en fremsynet virksomhed – er dette stedet at være.
Start here. Go anywhere
- open/close
Disponent - sæt dit præg på vejtransport til og fra Frankrig i DSV