Ansøg nu »

If you are a current DSV employee and interested in a position in another country, please contact your Human Resource representative to discuss the process and requirements of applying.

Job Req Number:  80032 
Time Type: Full Time

Er du klar til en spændende mulighed i et ambitiøst luftfragtteam hos en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder? Hos DSV Air & Sea i Horsens får du adgang til et stærkt globalt netværk, udviklingsmuligheder og et tæt samarbejde med nogle af branchens dygtigste luftfragtspeditører.  

 

Velkommen til Air Freight Export

Du bliver en del af et udviklingsorienteret team med høj faglighed – og hvor hverdagen er præget af højt humør med plads til grin. Vi sætter stor pris på et stærkt sammenhold, hvor vi alle bidrager og tilbyder sparring på tværs af teamet. Vi kan tilbyde dig spændende arbejdsopgaver med en bred kontaktflade til kunder, leverandører, agenter og kolleger i ind- og udland.  

 

Dine primære arbejdsopgaver vil være: 

 

  • Vinde, udvikle & vedligeholde eksisterende forretning
  • Opsøge opgaver hos eksisterende kunder og videreudvikle jeres gode samarbejde.
  • Yde 110% ”red carpet” service
  • Udarbejdelse af tilbud på enkeltforsendelser og opfølgning herpå.
  • Indhentning af indkøbspriser og forhandle den bedste pris hos leverandørerne.

 

Teamplayer med stort servicegen, købmandskab & humor

Vores dagligdag er præget af et fokus på udvikling, gode resultater – og hvor der ofte er kort fra idé til handling. Vi udfordrer konstant status quo, således vi altid tilbyder vores kunder de bedst mulige transport- og logistikløsninger. Vi ser gerne, at det er naturligt for dig at tage tingene i opløbet og at du trives med struktur og overblik i dine opgaver.

 

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du har lyst til at gøre en forskel og give kunden en god oplevelse - også når en forsendelse ikke går som planlagt. Vi søger derfor en kollega, der er dygtig til at skabe tillidvækkende relationer - og som formår at opbygge og vedligeholde sunde og langvarige kundeforhold. Derudover ser vi gerne, at du: 

 

  • Er uddannet speditør – og gerne med Air Freight Export erfaring.
  • Har et godt købmandskab, er løsningsorienteret og kan forhandle en god pris med leverandører.
  • Er teamplayer med et højt engagement, en positiv indstilling og et godt humør.
  • Er serviceminded, har erfaring med kundekontakt og er tryg ved hyppig telefonkontakt.
  • Det vil være en fordel, hvis du trives med opsøgende salg og kundebesøg
  • Behersker Outlook og Excel og hurtigt kan tillære dig nye systemer.
  • Behersker skriftligt og mundtligt engelsk.

 

Vil du med på holdet?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Team Lead Morten Løve Hansen på +45 61302592. Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning via linket hurtigst muligt.

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

 

 

 

 

 

 

DSV - Global Transport and Logistics

DSV er en dynamisk arbejdsplads med fokus på inklusion og diversitet. Vi driver vores forretning med integritet og respekt for individets værdighed og rettigheder i alle lande og kulturer. DSV er en af verdens førende transport- og logistikvirksomheder. Som medarbejder i DSV vil du blive en del af et team på omtrent 75.000 dygtige kolleger i over 80 lande, der alle arbejder dedikeret med at levere gode kundeoplevelser og service på højt niveau. Vi stræber efter at skabe en mere bæredygtig fremtid for vores branche, og vi har forpligtet os til at drive vores forretning på naturens præmisser.

Hos DSV tror vi på samarbejde og respekt, og vi ønsker at tiltrække, motivere og fastholde dygtige medarbejdere. Hvis du har drive og talent og har lyst til at være en del en alsidig virksomhed i vækst, så giver vi dig muligheden for at udvikle dit potentiale og sætte fart på din karriere.

Læs mere på dsv.com og følg os på LinkedInFacebook og Twitter.

open/close

Stillingskategori:  Freight Forwarding

Pricing-Freight Forwarder søges til Air Freight Export, DSV Horsens

Horsens

Ansøg nu »